|
|
|
|
Et nemt og billigt udekøkken I sommeren 2006, indviede vi for alvor vores udekøkken. Vi fik overdækket et lille stykke have. Vores tanke var først en flot pergola, men danske somre er jo regnfulde og duggen falder! Derfor overdækning. Har du penge kan du købe dig til færdige avancerede køkkenløsninger, men vi har valgt at selvbygge et langt køkkenbord. Brædder fra det lokale bygge- marked, en gang hvid maling, en spiralsnor og et forhæng. Bordet er så langt at den ene del er indrettet som plantebord og den anden del er forbeholdt madlavning. Vi har sat to gasblus op. Et lille til almindelige gryder og pander og et stort to-ringsblus til en paellapande. Her foregår så al madlavning hele sommer- halvåret. Det store gasblus med paellapanden bruges til alt fra stegeflæsk, wokmad, til fladfisk osv. Gode venner kommer tit forbi og låner et hjørne af panden. Slyngplanterne vil med tiden dække tag og stolper, lanterner, olielamper og glas med lys sørger for hyggen i aften- og nattetimer. Et lille flueskab huser salt, peber, olivenolie, servietter m.v. På knager hænger proptrækker, fluenet, saks og andet der er rart at have ved hånden. Bag forhænget opbevares grilludstyr, ekstra havehynder, myggelys og et stort læs tæpper til både os selv og gæster (nogle nætter er meget kolde). |
|
|
|
|
|
|
Havmågen, Strandvejen 23, Reersø, 4281 Gørlev, tlf. 58859015 - 23316022, Email: info@havmaagen.dk, cvr. 26781795
|
|
|